Viden, udvikling og samvær
2860 SøborgVælg område

Helle Helle

Helle Helle er en af Danmarks stærkeste prosaister. Gennem sit forfatterskab har hun udviklet sit egen helt distinkte og minimale stil: I værker som Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand, Rødby-Puttgarden, Ned til Hundene og senest Hvis det er viser hun sig som en mester i at fange hverdagens trivialiteter i en minimal, stram og underspillet form. Hun registrerer dagliglivets overflade og åbner hullerne til de afgrunde, der ligger nedenunder: Den totale ensomhed, almindelighedens eksistentielle absurditeter og døden, som ånder dig i nakken. Helle Helle er født i 1965 og opvokset i Rødby. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 1991 og har modtaget en række priser og præmieringer, bl.a. Kritikerprisen, PO Enquist-prisen, De Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris. Hendes noveller og romaner er oversat til tyve sprog.

Mere om denne underviser

Kurser hvor Helle Helle underviser