Viden, udvikling og samvær
2860 SøborgVælg område

Praktiske oplysninger

Tilmelding
Du vælger selv, hvordan du vil tilmelde dig:
• Ring på 39 69 33 33 og reservér plads
• Gå ind på www.aof-gladsaxe.dk - Husk at udskrive kvittering/mødekort med holdstart!
• Besøg os på Rådhus Allé 11 (mandag - torsdag: 10.00 - 13.00, fredag lukket)

Betaling
Tilmelding er først bindende, når vi har modtaget din fulde indbetaling på det pågældende deltagergebyr. Modtages den fulde betaling ikke rettidigt, vil pladsen blive frigivet. En evt. afmelding skal ske ved henvendelse til AOF kontoret på Rådhus Allé 11.

OBS: Tilmeldinger til og betaling for ture, rejser og teaterarrangementer er bindende fra 6 uger før arrangementsdatoen.

Du vælger selv din betalingsform:

  • Indbetaling via netbank - vær opmærksom på indbetalingskoden på udsendte bekræftelsesmail
  • Indbetaling via fremsendt girokort, hvorefter din kvittering gælder som deltagerbevis.
    Girokort bliver hovedsagligt sendt pr. email ved angivelse af email-adresse ellers sker udsendelsen med almindelig post. Girokort fremsendt pr. email KAN KUN BRUGES TIL NETBANK. Ønskes girokort fremsendt med almindelig post, bedes dette oplyst ved tilmeldingen.
  • med dankort via AOFs hjemmeside
    Der udsendes en bekræftelsesmail umiddelbart efter tilmeldingen - der udsendes ikke yderligere bekræftelse.
  • kontant/dankort-betaling på AOF´s kontor Rådhus Allé 11, Søborg. 

 

  

Denne butik anvender DIBS. Betalingen med kreditkort i denne butik er derfor sikkert og certificeret af VISA og Mastercard. Dankort betalinger tillægges et gebyr til NETS på:
0,00–50,00 kr. = 0,70 kr.
50,01–100,00 kr. = 1,10 kr.
Over 100,01 kr. = 1,39 kr.

Kurser m.m. købt via kursusportalen
Der kan forekomme ændringer i forbindelse med tilmeldinger købt på denne portal, da portalen ikke er direkte tilsluttet det administrative system. Ved ændringer ex. overbooking af hold og dermed plads på venteliste, vil man blive kontaktet af kontoret hurtigst muligt, efter tilmeldingen er blevet behandlet. Hvis man ikke bliver kontaktet, er tilmeldingen blevet registreret uden problemer. Husk at udskrive mødebrev med holdoplysninger ved tilmeldingen.

FORTRYDELSESRET:
I henhold til forbrugeraftaleloven §10-12 er tilmeldinger købt via denne hjemmeside ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Tilbagebetaling
Kan ske indtil 14 dage før planlagt holdstart, dog er tilmeldinger til og betaling for ture, rejser og
teaterarrangementer bindende fra 6 uger før arrangementsdatoen. Hvis et hold ikke oprettes, bliver du tilbudt at gå på et andet hold eller at få dine penge retur.

Prøvetime
Det er IKKE muligt at tilmelde sig en prøvetime. Kontoret oplyser gerne kontaktoplysninger på lærere, som kan kontaktes for nærmere information om de enkelte hold.

Dansk for ordblinde
Undervisningen er gratis og tilbydes efter en visiterende samtale og test.

Deltagerbevis/mødebrev
Den nederste del af girokortet er dit deltagerbevis, som er en bekræftelse på din tilmelding. Den øverste del af girokortet er dit mødebrev med nærmere oplysninger om hold, første mødetidspunkt, undervisningssted osv. Ved tilmelding via www.aof-gladsaxe.dk - husk at udskrive mødebrev med holdoplysninger. Hører du ikke andet fra os, skal du møde som anført på dit mødebrev.

Holdstart
Første mødedato er anført under det enkelte hold efter ugedag og tid.

Lektion
Lektionslængden er 55 minutter, hvoraf 10 minutter bruges til pause. Pauserne er fratrukket i undervisningstiden på bevægelsesfagene.

Rygning
er IKKE tilladt på undervisningsstederne og skal derfor finde sted udenfor matriklen.

Nedsat Pris
• Pensionister
• Efterlønsmodtagere
• Arbejdsløse dagpengemodtagere - BEMÆRK nedsat pris gælder ikke for folk på barselsorlov
• SU-modtagere

Den nedsatte pris gælder for ovenstående grupper, der deltager i undervisning, der foregår i den kommune, man bor i. Rabatten er fratrukket kursusprisen således:

Gladsaxe

12 kr. pr. lektion
24 kr. pr. foredrag
Lyngby-Taarbæk

5 kr. pr. lektion
9 kr. pr foredrag

Gentofte 25% af kursusprisen
minus materialer.

 

Det er en forudsætning for at få nedsat pris, at du oplyser dit cpr.nr. ved tilmeldingen samt oplyser om du får førtids- eller folkepension samt dokumenterer evt. efterløn, dagpenge eller kontanthjælp samt SU-berettigelse.

CPRnr. i ”fremmed” kommune”
Iflg. Folkeoplysningslovens §43, stk. 5 har du pligt til at oplyse skolen om dit cpr.nr., hvis du melder dig til undervisning i en anden kommune end din egen.

Handicapundervisning
Deltagere på små hold med handicapundervisning skal skriftligt erklære sig berettiget til undervisning i det konkrete fag. Det kræver Folkeoplysningslovens §8, stk. 2. Erklæringen skal afleveres til læreren ved første mødegang.

Ændringer i afholdelse af aktivitet ex. aflysning af undervisningsgang
Ændringer bliver udmeldt via sms og email. Derfor bedes mobil nr. og email-adresse oplyst ved tilmelding.

Bøger og materialer
betales af deltagerne og anskaffes i samråd med læreren. Ved nogle kurser er der medregnet en udgift til materialer i kursusgebyret, som skal betales af alle. Pensionister, efterlønsmodtagere, ledige og studerende, der går til nedsat pris, skal betale hele materialeudgiften.

Kursusbeviser
Alle deltagere kan få et kursusbevis. Det kræver, at mindst 80% af undervisningen er gennemført. Aftal dette med din lærer, inden holdet slutter.

Ferie og fridage
alle dage er inklusive

Efterårsferie · 17.10.16-23.10.16
Juleferie · 23.12.16-02.01.17
Vinterferie · 13.02.17-19.02.17
Påskeferie · 09.04.17-17.04.17
1. maj · 01.05.17
St. Bededag · 12.05.17-14.05.17
Kr. Himmelfart · 25.05.17-28.05.17
Pinse og Grundlovsdag · 03.06.17-05.06.17

Deltagerindflydelse

Deltagerne på vore kurser kan vælge en deltagerrepræsentant til AOF´s bestyrelse. Der indkaldes til valgmøde en gang om året.

Forbehold
Der tages forbehold for lærerændringer, udsættelse af kursusgange, flytning af undervisning samt evt. lovændringer, ligesom der tages forbehold for trykfejl.

Henvendelse
Al henvendelse vedrørende kurser, foredrag og øvrige arrangementer skal ske til AOF kontoret:

AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk
Rådhus Allé 11

2860 Søborg

Tlf.: 3969 3333
info@aof-gladsaxe.dk
www.aof-gladsaxe.dk

CVR-nr. 12289219