Viden, udvikling og samvær
2860 SøborgVælg område

Ordblindeundervisning for voksne

Kurser for ordblinde i Gladsaxe og Ballerup

Kurser for ordblinde i Hillerød og Helsingør

 

OBU - dansk undervisning for ordblinde


Er du ordblind?

Er du én af de mange, der kæmper med bogstaverne og har en mistanke om, at det kunne skyldes ordblindhed - så har du nu muligheden for at undersøge det og måske finde et passende undervisningstilbud.
I AOF tilbyder vi test og ordblindeundervisning i dansk for voksne. Alle der er fyldt 16 år eller derover har mulighed for at blive testet og deltage i undervisningen.

Test og undervisning er gratis

Test og undervisning er gratis. Undervisningen tilrettelægges individuelt og i et tæt samarbejde med dig - så vi er sikre på, at indholdet er relevant for dig i dit arbejdsliv, familieliv eller studieliv.

Du vil i undervisningen få mulighed for at arbejde med de forskellige It-værktøjer. Undervisningsmaterialer og it-programmer, som er nødvendige for undervisningen, stilles gratis til rådighed for alle deltagere.


Sådan bliver du tilmeldt:

1. Kontakt AOF Ordblindeundervisning på tlf. 21 33 45 86 eller på mail info@aof-obu.dk for at aftale en tid til test og samtale

2. Du tager testen og får svar på ord- blinde-testens resultat med det samme

3. Ud fra test og samtale finder vi det tilbud, der passer til dig.

4. Du begynder til undervisning. Vi opretter løbende nye hold og tilbyder undervisning både formiddag, eftermiddag og aften. På holdene er der 2-6 deltagere og du tilbydes typisk fra 3 til 4 timers undervisning pr. uge.