Viden, udvikling og samvær
2860 SøborgVælg område
Vis underviser

Underviser

Kasper Østerø - Rygskole - Naturtræning - Bevægelses- & kampkunst Kasper er fysioterapeut med certifikat i Mekanisk diagnostik- & terapi samt efteruddannelse indenfor rygundersøgelse og behandling, idræt- og sportsfysioterapi. I en årrække tilknyttet Skodsborg sundhedscenter, Gentofte hospitals klinik for Gigt- & Rygsygdomme samt Københavns kommunes Ryg- og Genoptræningscenter. Kasper er uddannet i flere orientalske bevægelses- og kampformer og har 3 instruktørgrader/sort bælte. Hvad laver du ved siden af dit arbejde som underviser? For et halvt års tid siden åbnede jeg min egen klinik i Allerød gågade, Axis Motion & Fysioterapi. Axis er mit varemærke - det er latin og betyder akse eller omdrejningspunkt - og mit mål er at finde omdrejningspunktet for mine klienters udfordringer, uanset om det er indenfor fysioterapi, motion eller bevægelseskunst. Som en del af mit virke underviser jeg også i Tai Chi, som balancetræning for seniorer, samt i Bruce Lee`s universal bevægelses- og kampkunst - Jeet Kune Do. Hvad vil du gerne give dine kursister med hjem? Viden! Hvis man har rygproblemer er det vigtigt, at vide hvad man selv kan gøre, og vil man i god form er det ligeledes vigtig, at vide hvordan træningen skal bygges op, så man træner hårdt nok til at skabe forandring, men ikke så hårdt at der opstår overbelastning. Hvilke forudsætninger skal kursisterne have for at deltage? Overordnet vil jeg sige, at man skal kunne bevæge sig i hurtig gang eller let løb. Frem for alt skal man dog bare være åben for en ny bevægelsesform. Hvad oplever du som den største trend indenfor bevægelse? Den største og bedste trend er uden tvivl bevidstheden om, at vi alle skal være mere aktive i vores hverdag. Personligt syntes jeg træning skal være sjovt, for ellers bliver man ikke ved med at træne på lang sigt. Går du selv på aftenskole? I min fritid dyrker jeg fridykning, svømning, terrænløb, salsa, indonesisk kampkunst, vandrer i naturen, og spiller lidt fodbold, så… Men jeg bladrer da spændt AOF kataloget igennem to gange årligt og drømmer om at gå til Yoga eller måske lære at tale kinesisk en dag, når mine børn er blevet lidt større. Kan du komme med en god grund til, at man skal tage på aftenskole? Forandring. Når man lærer noget nyt forandres man for evigt. I AOF aftenskolen mødes man af professionelle instruktører, der elsker deres arbejde og er klar til at lære en noget nyt.

Læs mere

Kasper Østerø
Ledige pladser

Natur`lig træning

Ved spørgsmål ring til 45 80 19 00

Natur`lig træning

Forestil dig, at du bevæger dig hen ad en dejlig skovsti i hurtig gang eller let løb, solen skinner, luften er frisk og skoven er grøn.
Skovens ujævne og evigt skiftende underlag udfordrer din balance og stimulerer din krop til perfekt kontrol, alt imens de blide stød fra dine fødders landing på underlaget forplantes op gennem kroppen, hvor de styrker knogler og led.

Ind imellem er der "aktive pauser" hvor der udføres styrketræning med naturens egne redskaber - træer, grene, træstubbe - og forvent roligt at komme hele kroppen igennem!
Pulsen holdes oppe af spontane ture op og ned ad bakkerne langs Furesøen, så du bliver på intet tidspunkt kold - bare rolig.

Rød - Gul - Grøn

Natur`lig træning følger Trafiklys-guiden, hvilket vil sige at man som deltager vil blive spurgt om man er i rød, gul eller grøn zone, dvs. om man har brug for en pause (rød), eller om man kan klare sig med en aktiv pause, fx at gå på stedet (gul), eller om man kan klare en ekstra opgave (grøn), mens andre deltagere evt. har pause/aktiv pause. Alle kan være med!

Forklaring
RØD: Stop = Pause
GUL: Stop/kør = Aktiv pause
GRØN: Kør = Aktivitet

Indhold
Opvarmning og stræk
Konditionstræning
Styrke- og balancetræning
Meditativ gang - mindfulness walking

Forudsætninger: Deltagere skal kunne klare gang i hurtigt tempo eller let løb
Påklædning: Træningstøj og vandresko/støvler eller sportssko

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 08-03-2018, kl. 09:00

Ugedag Torsdag
Holdnr871006
Adresse Furesøbad Marina
Frederiksborgvej 101
3500 Værløse
Lokalev/parkeringspladsen
Holdtimer16
Antal mødegange10
AfdelingAOF Nordsjælland

Kursusdage

08-03-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
15-03-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
22-03-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
05-04-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
12-04-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
19-04-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
26-04-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
03-05-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
17-05-2018 Torsdag 09:00  -  10:15
24-05-2018 Torsdag 09:00  -  10:15

Faktaoplysning

Praktiske oplysninger


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.