Viden, udvikling og samvær
2860 SøborgVælg område
Vis underviser

Underviser

Frantz Leander Hansen
Venteliste

Senioruniversitetet

Ved spørgsmål ring til 44 91 91 11

Alle er velkomne - så har du lyst til at opleve, snakke og diskutere, tage på studieture, møde fremmede, spændende mennesker m.v. så er dette noget for dig.

NB!! Tilmeldinger til Seniorskolerne møderækker kan kun ske til hele rækken - ikke kun til enkelte arrangementer.

Hvor intet andet er anført, foregår arrangementerne i mødesalen Herlev Gl. skole, Herlev Bygade 92 B.

På nær ekskursionerne er stedet hver gang Mødesalen, Herlev Bygade 92 B, 2730 Herlev

19/9 eller 21/9: Borneos sidste jæger-samlere
Ved lektor, mag. art. & Ph.d. Mikael Rothstein
Gennem ti år har religionshistorikeren Mikael Rothstein studeret Borneos sidste jæger-samlere, penan. Han fortæller han om sit arbejde, om livet i regnskoven, og om de problemer penanerne står overfor i dag. Skoven bliver fældet, den malaysiske regering vil "modernisere", og kristne missionærer vil vinde skovfolket for en ny gud. Vi skal høre om en kulturform, som har 200.000 år på bagen, og som sådan er den mest succesfulde i menneskehedens historie. Og så skal vi høre om penanernes sprog og religion. Rejsen til Borneo er ledsaget af mange fotografier. I august 2016 udgav Mikael Rothstein bogen Regnskovens religion - forestillinger og ritualer blandt Borneos sidste jæger-samlere.

26/9 eller 28/9: Solsystemets dværgplaneter
Ved Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent
I løbet af 2015 fik to af Solsystemets dværgplaneter - Pluto og Ceres - besøg fra Jorden i form af rumsonder. Således blev rumsonden Dawn bragt i kredsløb om Ceres, der er det største medlem af asteroidebæltet, mens sonden New Horizons fløj tæt forbi Pluto i de ydre dele af Solsystemet. Med billeder og målinger fra rumsonderne Dawn og New Horizons håber forskerne at lære mere om dværgplaneterne og deres egenskaber. Denne viden kan give os større indsigt i Solsystemets dannelse og udvikling. Michael fortæller om Ceres og Pluto og om resultaterne fra rumsonderne Dawn og New Horizons.

3/10 eller 5/10: At være jagerpilot
Ved fhv. jagerpilot Morten F. Jørgensen
Foredragsholderen fortæller om uddannelsen til jagerpilot i 1950'erne, om de forskellige flytyper, teorier og discipliner, han skulle lære. Uddannelsen gjorde ham til officer i flyvevåbnet, og vi hører om, hvordan det var at være ansat her under den kolde krig. Morten F. Jørgensen fortæller om hele sit spændende liv som pilot og om forandringerne i arbejdet i takt med den samfundsmæssige og politiske udvikling.

10/10 eller 12/10: Den russiske zar Peters dramatiske besøg i København
Ved forfatter og historiker, ph.d. Dan H. Andersen
Peter den Stores ophold i København i 1716 huskes bedst for hans ridt højt til hest op i Rundetårn, hvor zarina Katherina fulgte efter i hestevogn. Men zarens opholdt er også historien om en planlagt dansk-russisk invasion af Skåne, om en russisk hær på 20.000 mand i lejr uden for Københavns volde, og stridigheder med byens indbyggere, som sent blev glemt.

24/10 eller 26/10: Besøg på Bakkehusmuseet
I Bakkehuset boede Kamma og Knud Lyne Rahbek i første halvdel af 1800-tallet. Deres hjem blev mødestedet for store kunstnere, kulturpersonligheder og videnskabsfolk, der prægede den danske guldalder. Under vores rundvisning får vi fortalt om dette berømte salonliv, og samtidig hører vi om Kamma og Knud Lyne Rahbeks daglige liv i huset. Efter rundvisningen spiser vi frokost på museet (eksklusiv drikkevarer).
Mødetid- og sted: Bakkehusmuseet, Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C, kl. 10.20.

31/10 eller 2/11: Ekvilibrist på mundharpe - et musikalsk foredrag
Ved musiker og komponist Mathias Heise
I oktober 2016 modtog Mathias Heise kronprinsparrets stjernedryspris, og i januar 2015 blev Mathias Heise i DRs Koncerthus kåret til "Årets nye jazzstjerne" i Danmark. Ved AOF Herlevs afslutning i 2014 optrådte han for os. Nu kommer han til Herlev igen og fortæller om sit instrument mundharpen, dets historie og virkemidler. Og undervejs vil Mathias Heise naturligvis spille for os.

7/11 eller 9/11: Epidemier og pandemier
Ved overlæge, professor Thea Kølsen Fischer, Statens Serum Institut og Syddansk Universitet
Foredragsholderen giver et overblik over de største virustrusler i vor tid. Thea Kølsen Fischer er en af få danskere, der kan betegne sig som 'sygdomsdetektiv'. Med udgangspunkt i hendes egne oplevelser hører vi om, hvordan man håndterer en virusepidemi. Verdenshistoriens største ebola-udbrud i Vestafrika har i den seneste tid fyldt ganske meget i medierne, men der findes faktisk flere andre virusser, som kan udgøre en endnu større trussel end ebola.

14/11 eller 16/11: Spørgsmålet er, hvad spørgsmålet gør?
Ved Pia Lauritzen, forfatter og ph.d. i filosofi
Alle går vi rundt med en indre Spørge-Jørgen. Men hvorfor er spørgsmål så vigtige for os og hvorfor stiller vi dem overhovedet? Fortæller de spørgsmål, vi stiller - og ikke stiller - noget nyt om vores måde at være mennesker på? Og hvad sker der, når vi undersøger spørgsmål for spørgsmålets egen skyld? Foredraget vil kigge på spørgsmålet og dets betydning i forskellige sammenhænge og prøve at gøre os klogere på nogle af disse mange spørgsmål.

21/11 eller 23/11: Sigvaldi og hans kreds
Ved cand.mag Christine Bruun Hybschmann
I dette foredrag skal vi høre historien om en af Københavns mest farverige originaler, nemlig barnevognsforlæggeren Otto Sigvaldi. I årene omkring 1968-71 gik han Strøget tyndt iført hustruen Kirsten Delholms fantastiske gevandter. Sigvaldi blev et vartegn for såvel Strøget som ungdomsoprøret. Men hvem var han og hvad drev ham? Dette vil foredraget give sit bud på. Eksklusivt for AOF Herlev vil der være visning af en helt ny portrætfilm om Sigvald, produceret for Københavns Museum. Filmen er tilrettelagt og produceret af foredragsholderen Christine Bruun Hybschmann.

28/11 eller 30/11:BORGEN FØR OG NU
Ved historiker og journalist Claus Hagen Petersen
Claus Hagen Petersen giver sit bud på, hvordan det politiske liv har forandret sig her til lands igennem de sidste 30 år. Fra dengang, hvor han havde sin daglige gang på Borgen til nu, hvor den politiske kommunikation primært forgår på Twitter og Face Book, og hvor meningsmålinger og profetier fra hærskarer af politiske kommentatorer sætter helt nye rammer for den politiske meningsdannelse. Foredraget bliver krydret med anekdoter fra Borgen, og fra de mange politiske interview han har lavet på TV 2, Deadline/DR 2 og P1/DR.

5/12 eller 7/12: Hans Adolph Brorson: liv og salmedigtning
Ved Kgl. Konfessionarius, biskop Erik Norman Svendsen
Hans Adolph Brorson hører til den absolutte topklasse i dansk salmedigtning. Hans enestående poetiske og musikalske formåen har gjort ham elsket i både Danmark og Norge. Han blev født i 1694 i præstegården i Randerup i Sønderjylland og døde som biskop i Ribe i 1764. Hans første udgivelse fra 1732 indeholder "Nogle Jule-Psalmer," bl.a. "I denne søde juletid," "Her kommer, Jesus, dine små," "Den yndigste rose er funden" og "Mit hjerte altid vanker". De efterfølgende salmer samlede han i 1739 i "Troens Rare Klenodie," der har præget vækkelsesbevægelser og kirkeliv helt frem til i dag, bl.a. "Op, al den ting, som Gud har gjort". Hans seneste salmer blev udgivet i 1765, bl.a. "Her vil ties, her vil bies" og "Den store hvide flok vi se".

9/1 eller 11/1: At tegne historien
Ved tegneserietegner Karoline Stjernfelt
Med udgangspunkt i sin debutudgivelse "I Morgen Bliver Bedre", holder Stjernfelt foredrag om at lave en tegneserie baseret på Danmarkshistorie, helt fra det lavpraktiske med hvordan man kommer fra blyantskitse til færdig trykt udgivelse, og hvordan man håndterer historisk stof, foretager research og skriver og planlægger en tegneserie.

16/1 eller 18/1: Lyndon B. Johnson: Foregangsmand eller fiasko?
Ved USA-ekspert og TV-kommentator Mads Fuglede
Lyndon B. Johnson var en af de mest kontroversielle præsidenter, som USA har haft. Han forsøgte at gøre USA til et mere retfærdigt samfund, men trak også USA længere og dybere ind i krigen i Vietnam. LBJ havde en meget usædvanlig psyke og har været genstand for dyb fascination siden han regerede. Var han en af USAs største, men også misforståede præsidenter, eller var han en fiasko? I hans regeringstid gik USA både i krig mod fattigdom, Nordvietnam og Vietcong samt raceadskillelse i Syden og en ungdom, der gjorde oprør.

23/1 eller 25/1:
Cavalleria Rusticana - operaintroduktion med musikeksempler
Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
Mascagnis opera blev i 1890 en øjeblikkelig verdenssucces og fremstiller meget direkte og i mere end én forstand et knivskarpt opgør på Sicilien. Der er vin, bondeære og landlig idyl, men i endnu højere grad
jalousi, hævn og død drevet af den søde, men forbudte kærlighed. Som en stor sjældenhed bliver der også lejlighed til at høre komponisten selv introducere sit værk.

30/1 eller 1/2: Besøg i Christian 4. s Bryghus
Vi får en rundvisning i Christian 4.s Bryghus, som også kaldes Kongens Bryghus. Denne historiske bygning på Slotsholmen i København indgik oprindelig i Københavns Forsvarsanlæg, inden den blev indrettet som bryggeri. I dag huser den også 384 skulpturer, indsamlet fra kongelige haver, pladser og slotte. Efterfølgende spiser vi frokost i Kanalcafeen, Frederiksholms Kanal 18, 1220 Kbh. K. Eksklusiv drikkevarer.
Mødetid- og sted: Indgangen til Bryghuset, Frederiksholms Kanal 29, 1220 Kbh. K., kl. 10.20.

6/2 eller 8/2: I Mahatma Gandhi og Anne Marie Petersens fodspor
Ved Tine Elisabeth Larsen, Cand. Theol, forfatter og formand for Dansk - Indisk Børnehjælp
En augustdag i 1920 holdt Gandhi et stort folkemøde i tempelbyen Vellore i Sydindien. På forreste række stod en dansk kvinde, den grundtvigske missionær Anne Marie Petersen. Hun blev en nær ven af Gandhi, deltog aktivt i indernes kamp for selvstændighed og grundlagde en pigekostskole, hvor piger fik både et hjem, skolegang og uddannelse. I ord og billeder skildres hendes interessante liv i Indien og hvordan hendes møde med det enorme land og dets mennesker fik store konsekvenser for hendes missionærgerning. Vi hører om Gandhis liv og kamp for frihed, og hvorfor frihedsbevægelsen appellerede til Anne Marie Petersen.

20/2 eller 22/2: Karen Blixen og Afrika
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
Karen Blixen sparede ikke på krudtet i sin beskrivelse af forholdet mellem Afrika og Vesteuropa. Hun brugte også sine fortællinger om vesteuropæernes optræden i Afrika som et billede på europæisk forvaltning af egne oprindelige ("afrikanske") værdier. Men hendes skildringer af Afrika var ikke mindst en bestræbelse på at beskrive "afrikansk kultur", inden denne kultur forsvandt - som hun stærkt frygtede. Foredraget omtaler desuden Karen Blixens malerier af indfødte og hendes bestræbelser i øvrigt som kunstmaler. Der fokuseres især på Den afrikanske Farm (1937), men også Karen Blixens to øvrige bøger om Afrika tages op: Breve fra Afrika 1914-31 og Skygger paa Græsset (1960).

27/2 eller 1/3: Gravhøjenes mennesker
Ved direktør, dr.phil. Klaus Ebbesen
Foredraget er rigt illustreret og handler om de mennesker, som ligger begravet i vore oldtidshøje. - En levende fortælling om Egtvedpigen, Muldbjergmanden og de andre bronzealderfolks liv og hverdag.
Egtvedpigen blev begravet på en regnvejrsdag i juli 1370 f. Kr. Det viser årringene i hendes egekiste. Og hun vidste godt, at hun ville blive bevaret til evig tid! Hendes jævnaldrende Skrydstruppigen gik med de nye øreringe, ganske som de græske og ægyptiske dronninger. Andre bronzealderpiger gik med blå glasperler, lavet i Mellemøsten - 3000 km væk. Bronzealderen er en fascinerende, international tid. Takket være de arkæologiske fund kommer vi helt tæt på menneskene.

6/3 eller 8/3: Kunsten at slutte en krig
Ved Andreas Christensen, sognepræst på Nørrebro og Stabsfeltpræst ved Forsvarsakademiet
I 2018 er det 100 året for 1. verdenskrigs afslutning. Eftertiden har dømt 1. verdenskrig som en meningsløs stillingskrig. Men hvad flyttede den og hvad mente de, der kæmpede den? Hør et medrivende foredrag om kejsere, bønder, gas og ørne, ubåde samt engelsk og tysk jihad - og bliv kogere på den verden, vi lever i.

13/3 eller 15/3:
HERREGÅRDEN I DANMARKSHISTORIEN
Ved museumskonsulent, seniorforsker Niels Peter Stilling
En lystvandring mellem Danmarks skønneste bygningsværker fra middelalderen, renæssancen, barokken, klassicismen og historicismen. Foredragsholderen udgiver i årene 2014-18 et fembinds værk om herregårdene i Danmark fra Skåne-landene i øst til Jylland og Slesvig-Holsten i sydvest. Vi vil i foredraget blive præsenteret for et udvalg af smukke bygninger fra overalt i kongeriget, ligesom stilarternes historie og herregårdenes rolle i Danmarkshistorien gennemgås. Foredraget ledsages af forfatterens e

Fredag d. 16/3-2018, kl. 9.15-11.45
Fælles afslutning i Medborgerhuset, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev, med let brunch.

Entertaineren Kim Sjøgren: En af Danmarks bedste violinister gennem tiderne, Kim Sjøgren, giver et soloshow, hvor han folder sig ud med anekdoter og stor humor omkring sit eminente spil på violinen. Han kalder det "Stand up i bedste Victor Borge-stil". Undervejs hører vi ham spille i forskellige genrer: populære hits, folkemusik, jazz og evergreens.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 19-09-2017, kl. 10:00

Ugedag Tirsdag
Holdnr725001
Adresse Herlev Gl. Skole
Herlev Bygade 92A
2730 Herlev
LokaleSalen
Holdtimer60
Antal mødegange20
AfdelingAOF Herlev

Kursusdage

19-09-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
26-09-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
03-10-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
10-10-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
24-10-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
31-10-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
07-11-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
14-11-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
21-11-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
28-11-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
05-12-2017 Tirsdag 10:00  -  11:45
09-01-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45
16-01-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45
23-01-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45
30-01-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45
06-02-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45
20-02-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45
27-02-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45
06-03-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45
13-03-2018 Tirsdag 10:00  -  11:45

Faktaoplysning

Praktiske oplysninger


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.

Alternative kurser

Kursusnavn Ugedag Startdato Underviser

Senioruniversitetet

Venteliste
Pris i DKK 2.265,00
Mandag 18-09-2017, kl. 10:00-11:45 AOF Herlev Annemarie Jørgensen

Senioruniversitetet

Venteliste
Pris i DKK 2.265,00
Onsdag 20-09-2017, kl. 10:00-11:45 AOF Herlev Annemarie Jørgensen

Senioruniversitetet

Venteliste
Pris i DKK 2.265,00
Torsdag 21-09-2017, kl. 10:00-11:45 AOF Herlev Gitte Hansen